Som det ses på billederne arbejder vi med små bryganlæg, hvor alle processer håndteres manuelt, men med godt udstyr så der er styr på processerne, med præcis temperatur regulering, tider og mængder.
Her et par billeder fra bryggeriet samt af de forskellige trin i brygprocessen.
Herunder vores to bryganlæg på hver 150 liter, hvilket giver ca. 110 liter færdigt øl pr. anlæg. Billedet er taget under mæskeprocessen, med lågene af, til ære for fotografen.

Et bryg starter med at vi veje malt af og kværner på vores lille kværn. Sideløbende sætter vi vand over, som varmes op til mæskeprocessen.

Der kværnes med en skruemaskine

Vand opvarmes til mæskeprocessen
Når malten er kværnet og vandet har opnået den rette temperatur startes mæskeprocessen ved at tilsætte malten.

Klar til at tilsætte malten så mæskeprocessen kan starte
Mæskeprocessen tager typisk ca. 1½ time.

Der mæskes

Eftergydning så vi får de sidste enzymer og maltsukker med
Når masken er fjernet varmes urten op til kogepunktet, hvorefter humlen tilsættes.
Med mængden og typen af humle kan vi justere på smagen. Her er kogetiden afgørende og vi kan regulere den ønskede bitterhed samt aroma.

Efter kogning nedkøles urten til gæringstemperaturen

Der overføres til gæringstanken hvor gæren tilsættes. Efter gæring lagres øllet i 3-4 uger inden det nedkøles og gøres klar til tapning

Som brygmester er det vigtigt at følge smagen gennem hele processen

Tapning foregår med en flaske ad gangen. Herefter mangler vi kun etiketten og pantmærket

Endelig kan den gode øl nydes

